1. Flyvetur

Når man står af flyet fra Kastrup er der langt fra det glitrende gulve i indgangsterminalen i Danmark. Man går igennem en gang, der minder meget om gangene på Holmeskolen og ind i en ankomsthal der ligner noget der sidst har fået en kærlig hånd i 70'erne. 

Her skal jeg så vente i 4timer inden jeg skal med det andet fly. Det er utroligt så ydmyg man bliver overfor dette smukke land så snart man træder ud af flyveren og ser det rå landskab. Wauw så er jeg her helt selv, klar til at møde hvad end jeg nu kommer til at møde.

2. 

Jeg kom ind i et meget lille fly hvor der max. Kunne være 20 personer. Fik heldigvis en vinduesplads. Her sad jeg så klinet op af vinduet, det var kærlighed ved første blik, noget så ubeskriveligt smuk har jeg aldrig set før. Fik en klump i halsen, mest fordi der ikke var nogen at dele dette ubeskrivelige udsyn med. Jeg kunne selfølgelig have delt den med de mennesker der var om bord men de virkede som om de aldrig havde lavet andet hele deres liv. Da jeg ankom i denne lille lufthavn skulle jeg hurtigt videre med det næste lille fly, så der var ikke meget tid til at fordøje oplevelsen. 

3. 

Jeg steg om bord og ventede og ventede og ventede, fordi det er det man gør når der lige er nogen der skal stå og snakke i midtergangen, som iøvrigt ikke er lavet til en dame på 186.

Da jeg endelig kom hen til det sidste ledige sæde, begyndte en venlig sjæl endelig at snakke til mig. Rebekka, hun havde lige været en tur på hospitalet og var nu på vej hjem til familien igen. Vi snakkede hele turen og mit første bekendtskab er hermed etableret.