Det er nu noget tid siden jeg har været på bloggen, men nu har jeg besluttet at jeg vil skrive et par ord om mine første oplevelser og indtryk jeg har fået i min første tid her i Kullorsuaq. I der læser dette skal huske at det der bliver skrevet her, er mit syn på tilværelsen her og ikke noget reelt facit. De oplevelser jeg allerede har fået nu er helt sikkert noget jeg putter i rygsækken og tager med mig hjem til DK, min horisont er blevet udvidet med flere længder på godt og ondt. Der skal ikke herske nogen tvivl om at dette sted har sat sig som en tatovering i mit hjerte.

Et af de første ting der skete da jeg kom her til var, at jeg blev fuldstændig opslugt af den fantastiske og rå natur, som står næsten som vor herre skabte den i tidernes morgen, dejligt at komme til et sted som ikke er fuldstændig ødelagt af mennesker. Isbjergene og udsigten til indlandsisen får mig til at føle en for mig hidtil ukendt følelse af ydmyghed, som jeg ikke havde troet jeg skulle opleve. Inden jeg tog af sted havde jeg sagt til dem der hjemme ”Når jeg har set en hval og nordlyset, har jeg set det jeg vil.” Hvor var det bare naivt! Nu har jeg set en hval og mangler ”kun” nordlyset. Men jeg er bestemt ikke færdig.

Oplevelsen af hvordan børnene begår sig på de glatte klipper ved det iskolde hav når de fisker og hvordan de står med åbne jakker på et af de højeste steder helt ude ved kanten af klippen når det stormer, for at blive blæst omkuld, er meget tankevækkende, de er ikke bange for naturen og heller ikke bange for at begå sig i den. Her er der ingen faste spisetider og hvis børnene kan, er de ude sammen hele dagen, de har et stærkt og helt umiddelbart bånd imellem sig på kryds og tværs mellem årgang og klassetrin, de står sammen og bag hinanden til hver en tid. Her er der ikke brug for nogen mobbepolitik, her er der ingen der griner af huller i tøjet eller tænderne. Der er en herlig form for selvironi og man giner utrolig meget sammen med hinanden, ikke af hinanden.

Her er der ingen slankekure nærmest det modsatte, nemlig kaffemik. Det er uhøfligt hvis man ikke spiser både varmt mad og kage bagefter. Alle kan besøge hinanden og man er meget social. For at komme med et eksempel så får man besøg af sine elever dagligt, de elsker at sidde og spille spil eller se film i ens stue og bare være. Det er sgu fedt, men også krævende for en dansker der ar vandt til at sidde og pille navle der hjemme. Der er stadig mange udkrævende regler jeg ikke har helt styr på endnu, men Rom blev ikke bygget på en dag. Status på mit grønlandske, jeg kan nu 32 ord og en masse fagter.

En helt anden ting er alt det praktiske, nettet, telefonforbindelsen og tv signalet er utroligt ustabilt engang imellem ryger forbindelsen/strømmen/signalet. Så afgørelsen i mentor kom i etaper, MEGET træls. Hvis man vil købe noget udover det sædvanlige, skal man regne med der går i gennemsnit en måned før det kommer. Alle goder som normalt ligger lige rundt om hjørnet, er der ikke. Her slutter man selv vaskemaskinen til og man skal nogen gange være en smule kreativ i sine løsninger på praktiske problemer. Her er det vigtigt at man har et netværk og at man plejer det.

Ja jeg har gjort et bevidst valg ikke at fokusere på det negative, hvilket også er en vigtig del af livet her. Konklusionen ind til videre er at det er okay at bryde sine vaner og komme ud af sin sikkerhedszone der hjemme og prøve noget nyt.